Debat feed

Produktion i Danmark kræver nytænkning
Vi skal blive meget mere konkrete, hvis vi ønsker at være
konkurrencedygtige i fremtiden. Hvor er det Danmark har stærke
kompetencer, og inden for hvilke brancher har vi en klar fordel
frem for udenlandske virksomheder? Produktion er ikke bare
produktion, vi skal finde ind til vores kernekompetencer og dyrke
dem.

I Region Syddanmark har vi gennem mange år oparbejdet en særlig
styrkeposition inden for energieffektivitet. Vi har en lang række
af produktionsvirksomheder, der arbejder med at udvikle teknologier
og løsninger, der kan reducere energiforbruget, skabe øget
eksportvækst og nye arbejdspladser.

Derfor mener vi, at nøglen til fremtidig vækst for danske
virksomheder er at indgå i fælles samarbejder på tværs af
virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører. Det er også
en af årsagerne til, at vi har etableret det nationale
klyngeinitiativ Lean Energy Cluster. Her samler vi alle de
interessenter, der kan se en forretning i at udvikle, fremstille og
sælge energieffektive løsninger. Virksomhederne får en lettere
adgang til at skabe innovative løsninger sammen, bliver opdateret
med den nyeste forskningsmæssige viden og får mulighed for at
afprøve deres løsninger via test- og demonstrationsfaciliteter.

Der venter en gylden fremtid for produkter og ydelser, der kan
skabe øget energieffektivisering - ikke bare i Danmark, men i hele
verden. Den fremtid vil vi gerne have, at flere danske virksomheder
bliver en del af. Det kræver noget af virksomhederne, men det
kræver også, at klyngetankegangen vinder langt større indpas i det
danske erhvervsliv.

Produktionen bliver kun i Danmark, hvis virksomhederne har de
rette vækstbetingelser. Derfor er det stærkt påkrævet, at
initiativer som klyngen Lean Energy Cluster hjælper virksomhederne
med at skabe nye innovative løsninger. At vi sikrer en
efterspørgsel i det offentlige efter energieffektive løsninger, så
de kan være aftager for nogle af produkterne og ikke mindst, at vi
har muligheden for at teste løsningerne af, inden de skal
konkurrere på de store eksportmarkeder.

Jørgen Mads Clausen er formand
for foreningen Lean Energy og bestyrelsesformand i
Danfoss

Niels Duedahl er adm. direktør i
Syd Energi

Per Michael Johansen er
dekan og professor på SDU, Det Tekniske Fakultet