Mikkel Larsen-Ledet
Projektleder
+45 28 66 86 78
mll@kvca.dk
læs mereSe profil
Microchannel Fordamper
4 virksomheder i køleklyngen arbejdede fra 2007-2009 sammen om en fælles udvikling af en ny varmeveksler til en Mærsk Kølecontainer. Microchannel teknologien bliver hovedsageligt brugt på den varme side i køleanlæg, som kondensator. Ideen med dette projekt var at udnytte de fordele som ligger i denne type varmeveksler men på den kolde side, som fordamper. Det åbnede for en række udfordringer som blev bearbejdet igennem projektet.

Formålet med projektet var:
-
Opbygge viden om Microchannel som fordamper i partnerskabet og køleklyngen
-
Bygge en fuldstørrelses prototype af en Microchannel fordamper og få den testet i en Starcoolreefer maskine (Maersk køle container)
Projektet kom langt omkring og over den 2 årige periode lykkedes det at designe, bygge og teste en fullsize prototype af Microchannel fordamperen. Det var en meget lærerig proces hvor myter blev sendt i graven og nye udfordringer blev synliggjort. Dette eksempelvis på distributionsproblematikken hvor det viste sig at jævn distribution på luftsiden havde lige så stor indvirkning på effektiviteten som distributionen af væske på væskesiden af fordamperen.
