Sport handler om sejre, fællesskab og store oplevelser. Men i dag handler det også om noget andet: klimaet. Sportsverdenen har et massivt CO2-aftryk, og presset for at gøre noget ved det vokser.
Fra de største stadions til den trøje du har på til kamp – alt kræver energi og ressourcer. Heldigvis er der gang i en grøn omstilling. Klubber, forbund og brands arbejder på at reducere deres klimapåvirkning.
Men hvor slemt står det egentlig til? Og hvad bliver der gjort for at gøre sporten grønnere? Her er et overblik over bæredygtighed i sportsverdenen.
Sportsbranchens klimaaftryk
Tal siger mere end ord. Og tallene for sportens klimabelastning er store.
En enkelt Premier League-sæson udleder over 1 million tons CO2. Det inkluderer stadions, transport, tv-produktion og alt derimellem. En stor international turnering som VM i fodbold ligger endnu højere. FIFA’s VM i Qatar 2022 udledte anslået 3,6 millioner tons CO2.
Det er ikke kun fodbold. Formel 1 fragter biler og udstyr verden rundt. Tennis har turneringer på fire kontinenter. Selv de olympiske lege efterlader et enormt klimaaftryk trods løfter om bæredygtighed.
Energiforbruget er massivt. Store stadions bruger strøm til lys, varme, køling og skærme. Græsplæner kræver vanding og vedligeholdelse. Og så er der alt det, man ikke ser: produktion af udstyr, merchandise og mad til tusindvis af fans.
Sporten kan ikke ignorere sit ansvar. Og det gør den heller ikke længere.
Grønne stadions og faciliteter
Stadions er sportsverdenens største energislugere. Derfor er det også her, nogle af de mest synlige forandringer sker.
Solceller bliver standard på nye arenaer. Tottenham Hotspur Stadium i London har solpaneler integreret i taget. Johan Cruijff Arena i Amsterdam producerer en stor del af sin egen strøm. I Danmark har flere superligaklubber installeret solceller på deres anlæg.
LED-belysning er en anden lavthængende frugt. De gamle projektører brugte enorme mængder strøm. Moderne LED-lys bruger op til 75 procent mindre energi og holder længere. De fleste store stadions har allerede skiftet.
Vandbesparelse er også i fokus. Regnvandsopsamling bruges til at vande baner. Toiletter og vandhaner får spareventiler. Nogle stadions genbruger gråt vand til forskellige formål.
Intelligente styringssystemer optimerer energiforbruget. Lys og varme tændes kun, når det er nødvendigt. Sensorer måler forbrug i realtid og justerer automatisk. Det lyder småt, men besparelserne er betydelige over en hel sæson.
De grønneste stadions viser, at det kan lade sig gøre. Nu handler det om at få resten med.
Transport og rejser
Transport er sportens største klimaudfordring. Spillere, officials, udstyr og fans skal flyttes rundt – ofte over store afstande.
Flyrejser står for størstedelen af udledningen. Et fodboldhold der flyver til en Champions League-kamp udleder flere tons CO2. Fans der rejser med udleder endnu mere tilsammen. Ved store turneringer ganges det med hundredtusinder af mennesker.
Nogle initiativer forsøger at dæmme op. UEFA har eksperimenteret med at samle kampe geografisk for at reducere rejseafstande. Flere klubber kompenserer for flyrejser gennem klimaprojekter. Andre vælger bus eller tog på kortere strækninger.
Fan-transport er sværere at styre. Men klubber kan gøre det nemmere at vælge grønt. Bedre offentlig transport til stadion. Cykelparkering. Samkørselsordninger. Incitamenter til at lade bilen stå.
Udfordringen er, at international sport per definition kræver rejser. Der findes ingen nem løsning. Men bevidstheden er stigende, og små forbedringer lægger sig sammen over tid.
Bæredygtigt sportsudstyr
Det er ikke kun stadions og fly, der belaster klimaet. Produktionen af sportsudstyr har også et stort aftryk.
Traditionelle sportstekstiler er lavet af syntetiske materialer baseret på olie. Produktionen kræver energi, vand og kemikalier. Og når tøjet er slidt op, ender det ofte på lossepladsen, hvor det tager hundredvis af år at nedbryde.
Men branchen er i bevægelse. Flere og flere producenter bruger genbrugsmaterialer. Polyester lavet af genbrugsplastik fra havet. Bomuld fra bæredygtige kilder. Farvestoffer der kræver mindre vand.
De store sportsbands er med på trenden. Adidas har lanceret kollektioner lavet helt af genbrugsplastik. Nike arbejder med cirkulære designprincipper, hvor produkter kan genbruges efter endt levetid. Puma har sat ambitiøse mål for reduktion af CO2 i produktionen.
Selv landsholdstrøjer bliver grønnere. De danske landsholdsdrakter er i dag lavet med væsentligt mere bæredygtige materialer end for bare ti år siden. Det er et synligt symbol på, at selv det mest ikoniske sportsudstyr kan produceres med mindre klimabelastning.
Som forbruger kan man støtte udviklingen ved at vælge produkter fra brands, der tager bæredygtighed seriøst. Og ved at bruge sit udstyr længere i stedet for at købe nyt hver sæson.
Hvad kan klubber og fans gøre?
Den grønne omstilling i sport sker ikke kun på topniveau. Lokale klubber og almindelige fans kan også gøre en forskel.
For klubber handler det om at starte med det basale. Skift til LED-lys i hallen eller på banen. Installer bevægelsessensorer, så lyset slukker automatisk. Sørg for ordentlig isolering af klubhuset. Det sparer både energi og penge.
Affaldshåndtering er et andet oplagt område. Sortering af affald ved arrangementer. Genanvendelige kopper i stedet for engangsplastik. Vandstationer hvor fans kan fylde egne flasker. Små tiltag der tilsammen fjerner store mængder affald.
Transport til træning og kamp kan også tænkes grønnere. Samkørselsordninger for spillere og forældre. Cykelparkering ved anlægget. Opmuntring til at gå eller cykle når afstanden tillader det.
Fans har også magt. Valget af transport til kamp gør en forskel. Køb af merchandise fra ansvarlige producenter sender et signal. Og presset fra fans kan få klubber til at tage bæredygtighed mere seriøst.
Det handler ikke om at være perfekt. Det handler om at gøre lidt mere end i går. Hvis tusindvis af klubber og millioner af fans hver tager små skridt, bliver effekten enorm.
Fremtiden for grøn sport
Sportsverdenen er sent ude med den grønne omstilling. Men momentum er ved at bygge sig op.
Flere og flere forbund sætter klimamål. FIFA, UEFA og IOC har alle forpligtet sig til at reducere udledninger. Sponsorer stiller krav om bæredygtighed. Og fans – især yngre generationer – forventer handling.
Teknologien hjælper også. Grøn energi bliver billigere. Bæredygtige materialer bliver bedre. Digitale løsninger reducerer behovet for fysisk transport. Udviklingen går den rigtige vej.
Sport har altid handlet om at flytte grænser. Om at gøre det umulige muligt. Den samme indstilling kan bruges i kampen for et bedre klima. Hvis sporten kan samle milliarder af mennesker om en bold, kan den også samle dem om en grønnere fremtid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget CO2 udleder en fodboldkamp?
En professionel fodboldkamp udleder typisk mellem 100 og 500 tons CO2 afhængigt af stadionets størrelse og antal tilskuere. Den største udledning kommer fra fans’ transport til og fra kampen.
Hvad er bæredygtige sportsklæder?
Bæredygtige sportsklæder er lavet af genbrugsmaterialer eller materialer fra ansvarlige kilder. Det kan være genbrugspolyester fra plastikflasker, økologisk bomuld eller innovative fibre der kræver mindre vand og energi at producere.
Hvordan kan min klub blive grønnere?
Start med energibesparelser som LED-lys og bedre isolering. Indfør affaldssortering og drop engangsplastik. Opfordr til samkørsel og cykeltransport. Selv små tiltag gør en forskel, når hele klubben bakker op.
Tager de store sportsbrands bæredygtighed seriøst?
De fleste store brands har sat klimamål og lanceret bæredygtige produktlinjer. Adidas, Nike og Puma arbejder alle med genbrugsmaterialer og reduktion af CO2 i produktionen. Fremskridtet er reelt, men der er stadig lang vej igen.
